Søndag den 12. juni mødte en flok forældre, spejdere og søskende op på grunden - klar til diverse arbejdsopgaver både ude og inde. Der blev virkelig gået til den af både store og små, og undervejs blev der hentet både skruemaskine og motorsav!!
Vi kan nu åbne døre og skodder, som før var umuligt. Nogle spejdere var oppe på taget for at rense tagrender og et nedløbsrør blev tømt for gamle blade. Der er nu en fin ukrudsfri sti hen til begge hytter, hvor man mødes af en smuk nymalet bænk, et bord der har fået sit fjerde ben fixet, rene vinduer, hytter uden blade og ukrudt omkring samt en bunke brænde i brændeskuret. Indenfor er toiletter og alle gulve blanke - så ja - der blev virkelig gået til den!!
Tak til alle der var med!
Hilsen styrelsen