Kære spejdere, forældre og andre med tilknytning til Ordrup gruppe.
Jeg har vedhæftet et dokument, hvor der står lidt om, hvordan man skal forholde sig i forhold til corona og spejder.
Spejdere, der har mistanke om de kan være smitted,e skal testes inden, de kan komme til spejder igen.
Hvis en spejder eller leder testes positiv for COVID-19 opfordrer vi til, at man kontakter sin grenleder og/eller en fra bestyrelsen hurtigst muligt.
Man må komme til spejder igen når man har en negativ coronatest og har været symptomfri i mindst 48 timer.
Coronatiltag i Ordrup Gruppe
I Ordrup gruppe følger vi nøje coronasituationen. På vores regelmæssige bestyrelsesmøder, med repræsentanter fra både spejderledere og forældre, diskuterer vi hvilke tiltag, vi synes er vigtige for at beskytte vores spejdere. Fx har vi fået opsat udendørs håndvaske, spejderne har fået personlige håndklæder som del af uniformen, vi har haft online spejder i stedet for fysiske møder og vi måtte desværre aflyse vores årlige arbejdsdag.
Generelt er vores vurdering, at spejder er en fritidsaktivitet, der ikke giver særlig stor risiko for at blive smittet med coronavirus. Vi kan lave de fleste aktiviteter udendørs og med en smule omlægning af aktiviteterne, behøver vi ikke være i fysisk kontakt. Derudover bidrager spejder til et sundt, aktiv udendørs liv, der generelt beskytter mod sygdom.
Men man kan jo være uheldig at blive smittet.
Hvad gør vi ved mistanke om smitte?
Mistanke om smitte kan komme til udtryk på 2 måder:
1. Man har symptomer (Tør hoste, Feber, Vejrtrækningsbesvær, Muskelsmerter, Ondt i halsen, Hovedpine)
2. Man har været i nær kontakt med en person, der er testet positiv
Er der mistanke om smitte, skal spejdere og spejderledere testes inden, de kan komme til spejder igen. Der skal mindst være gået 4 dage, fra man blev udsat for mulig smitte, til man kan teste om man er smittet. Mens I venter på svar, behøver I ikke at orientere andre spejdere og gruppeleder, men I må ikke komme til spejder.
Når man er blevet testet, gælder følgende:
· Hvis man testes negativ:
Testes man negativ, men har symptomer, skal man blive hjemme indtil 48 timer efter, man ikke har nogle symptomer mere.
· Testes man negativ, og man ikke har nogen symptomer på COVID-19, kan man komme til spejder igen med det samme.
Hvis man testes positiv:
· Hvis en spejder eller leder testes positiv for COVID-19 opfordrer vi til, at man kontakter sin grenleder og/eller en fra bestyrelsen hurtigst muligt, uanset om man regner det for sandsynligt, at man har kunnet smitte andre spejdere. Grenlederen vil derefter, i samarbejde med bestyrelsen, vurdere om de øvrige spejdere skal orienteres.
· Man må komme til spejder igen når man har en negativ coronatest og har været symptomfri i mindst 48 timer.
Kontakt:
Bestyrelse Ordrup gruppe: ordrupgruppe@gmail.com
Grenleder Blåmejser og gruppeleder: Tinka, kamilla.hauritz@gmail.com
Grenleder Juniorer: Rusa, rusa@e-box.dk>;
Grenleder Truppen: Skilli, emblabelusa@gmail.com, mobil: 6061 6308
Mere info:
Det er fortsat vigtigt, at vi allesammen overholder de generelle råd om forebyggelse af smittespredning.
I kan læse mere i materialerne fra sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/da/corona
Spejder hilsen,
Bestyrelsen i Ordrup gruppe