DINIZULI 2020
I weekenden d 25-26 januar var vores storspejdere på det ældste adventure spejderløb i Danmark. De klarede det godt, og formåede at komme på en 13. plads. Løbet involverede orienterings-løb som de weekenden forinden havde været ude i Charlottenlund Skov og træne. På selve løbet gik de seje piger mellem 30 og 40 km med lidt søvn.
"Navnet Dinizuli stammer helt tilbage fra selveste Baden-Powell. Dinizuli er nemlig navnet på den zuluhøvding han stjal de oprindelige træperler fra, som vi i dag ser om halsen på Gilwell spejdere. Derfor indeholder løbet også altid en audiens hos selveste zuluhøvdingen, der dog gerne skifter karakter, alt efter løbets tema.
Det er et traditionsrigt løb der lægger vægt på de gamle spejderdyder, hvorfor der også lægges særlig vægt på turn-out, så det giver f.eks. bonus at medbringe patruljens stander under opgaveløbet."