Kære blåmejser, juniorer og tropsspejdere i Ordrup Gruppe
Vi tager på den traditionsrige juleweekend i Gilwellhytten fredag d. 22. november til søndag d. 24. november 2024. Vi skal hygge os med terningløb, spejderløb i skoven, juleklip og lejrbål med underholdning omkring pejsen om aftenen. Måske vi også skal bage julesmåkager? Og hvem mon får mandelgaven?
Vi mødes fredag d. 22. november kl. 18.00 på Hartvig-Møllers Vej 3, 2970 Hørsholm. Vi anbefaler, at I kører flere sammen så færrest muligt antal biler skal køre. Pigerne skal hentes igen samme sted søndag d. 24. november kl. 13.00. Tag uniform, overtrækker, varme vandtætte støvler, hue, vanter og varmt udetøj på hjemmefra fredag samt en lommelygte i hånden, da vi starter udenfor!
Man deltager på hele turen, da det giver den bedste stemning og mindste mulighed for hjemve (ingen mobiler for blåmejser og juniorer).
Tilmelding her
Juleweekenden er betalt via kontingentet men I skal alligevel tilmelde via linket, senest d. 12. november.
Vi glæder os til endnu en hyggelig juleweekend!
Med spejder-julehilsen
Spejderlederne
Mød op i:
Uniform og tørklæde
Varmt tøj (dvs. strømpebukser under bukserne og sweater af uld eller fleece)
Varm jakke + overtræksbukser/regnbukser
Vinterstøvler eller varme gummistøvler
Hue og vanter
Medbring i rygsækken (med navn på):
Sovepose + lagen + nattøj
Strømper
Lange bukser
Undertøj
Langærmede trøjer
Varm sweater (helst uld eller fleece)
Lille sovedyr (kunne være i en lomme)
Indesko
Nissehue
Viskestykke
Lommelygte - skal bruges fredag aften
Toilettaske + lille håndklæde
Madpakke og drikke til fredag aften
Evt. slik og lækkerier gives til lederne, som sørger for, at der bliver delt ud til alle