Minier i Ordrup Gruppe
På tur med alle de nye blåmejser!
Stifindermærket
På lørdag den 8. oktober skal den nye blåmejseflok på 18 blåmejser på tur i Jægersborg Hegn. Vi skal arbejde på stifindermærket. Stifindermærket giver praktiske og simple orienteringskundskaber såsom natur- og terrænkendskab. Blåmejserne stifter bl.a. bekendtskab med forskellige typer terræn, de lærer om hensigtsmæssigt rutevalg, hvordan man kan lægge spor, samt om simple taktikker mod at fare vild.
Kompas og kort er ikke omdrejningspunkt for mærket, men det bliver introduceret og spejderne kan komme langt, hvis de ved hvordan man kan finde nord med et kompas og får en simpel skitse over lokalområdet. Hvem ved, måske ender vi med at gå 5 km? Det er nemlig også noget, man kan få et mærke for...